BOVEL

Skab det intelligente hjem med en IHC elektriker

Der findes mange mennesker i Danmark, der elsker at gøre tingene selv. Men der er bare nogle ting, hvor man er nødt til at hive fat i en professionel, når tingene skal gøres. Sådan er det af og til, når det kommer til el. Her er der rent faktisk flere ting, man gerne må udføre på egen hånd. Men samtidig er der også klare regler, udstukket af Sikkerhedsstyrelsen, der skriver, at nogle ting skal ordnes af en professionel. Når det kommer til at skabe det intelligente hjem, så er der nogle ting som man kan klare selv og andre ting der kræver en autoriseret elektriker.

Og netop det intelligente hjem er noget som rigtig mange drømmer om idag. Men hvad betyder det egentlig? Det intelligente hjem handler blandt andet om at kunne fjernstyre familiens varmeforbrug, termostat, lys, carport og meget mere. F.eks. fra sin iPad eller en iPhone app. Der kommer idag flere og flere produkter på markedet der åbner op for denne automatisering uden at man behøves at involvere en el-installatør.

Et godt eksempel er tilbehør og IHC-produkter der understøtter Apples HomeKit. Men selvom der er mange af disse IHC-produkter på markedet idag, så er der alligevel ting som kræver en dygtig elektriker med speciale indenfor IHC-styring. Særligt hvis man vil automatisere både el- og VVS.

Fjernstyr din bolig med avanceret IHC-styring

IHC står for Intelligent House Control, hvilket består af mere tekniske el-installationer, der hjælper dig med at tage kontrollen over din bolig. Man kan sige, at det samler de elektroniske enheder i boligen. Elektrikeren kan hjælpe dig med mere avancerede ting. F.eks. hvis du ønsker et system der automatisk tilpasser sig dine varmevaner.

Det kan også være ting som bevægelsesfølere, termostater, stikdåser, musikanlæg, sirener og meget mere, der i højere grad snakker sammen og dermed skaber det intelligente hjem. F.eks. at lamperne udenfor tænder automatisk, når det bliver mørkt, eller når nogen nærmer sig huset. Det er i princippet kun fantasien der sætter grænserne.

Her er vi altså ude i langt mere avancerede løsninger der kræver en autoriseret elektriker med speciale i IHC-styring som kan samle trådene og få produkterne til at snakke sammen.

Find en elektriker med speciale i IHC-installationer

Det er ganske nemt at finde frem til en elektriker, der kan udføre IHC-installationen for dig. Med internettet ligger alle informationer og muligheder lige foran dig, og det er ganske nemt at finde frem til enkelte fagfolk, der har speciale i netop IHC-installationer. Hvis du stadig er usikker på om IHC er noget for dig, så kig forbi Apples hjemmeside og læs om HomeKit og mulighederne. Der er ingen tvivl om at det intelligent hjem er kommet for at blive.